Main menu
Loading…
  • 0
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Forhør DJA før du bestiller en rejse…
En række danske jagtrejsearrangører er ikke medlem af Rejsegarantifonden….
Alle vores medlemmer er registreret i Rejsegarantifonden…
Du kan trygt rejse med et DJA medlem…
DJA er din sikkerhed for, at din rejseudbyder er medlem af Rejsegarantifonden…
Vi arbejder for at gøre din jagtrejse til en god og sikker oplevelse…
DJA er en brancheforening bestående af registrerede jagtrejseudbydere i Danmark….

Trofætransport embargo udvides – nu både fly og skibe

Det startede med at flere flyselskaber lukkede ned for trofætransporten. Dermed var flere speditører overladt til brug af skibstransport. Nu ser det ud til at denne rent politiske embargo også kaster sine mørke skyer over på skibstransporten. MSC som er et af verdens største rederier har ny indført worldwide embargo UANSET hvilke typer jagttrofæer. Det kan ikke udelukkes at sprede sig med katastrofale konsekvenser til følge for jagtturismen over hele verden. Afledt kan vi frygte at fragtrater vil skyde i vejret inden så længe. Vi følger udviklingen tæt og holder jer orienteret.

Ikke medlemmer af Rejsegarantifonden

Til almindelig orientering har vi her på denne side valgt at bringe en liste over bureauer, som er aktive på markedet, men som af en eller anden grund har valgt ikke at være medlem af Rejsegarantifonden. Du kan se listen ved at bevæge musen over menupunktet "JAGTREJSE SIKKERHED" og derefter klikke på den undermenu som fremkommer.....

Nordisk Safari Klub kommenterer embargo..

Nordisk Safari Klub er kommet med følgende kommentar til flere flyselskabers forbud mod transport at jagttrofæer:
Flyselskaber nedlægger embargo på transport af jagttrofæer.
Det er næppe forbigået mange jægere, som er aktive på de sociale medier, at der det seneste års tid, har raset en krig på ord og holdninger omkring trofæjagt. Udgangspunktet har primært været unge amerikanske kvinder, som har lagt trofæbilleder på nettet, hvor de optræder med vildt de har nedlagt. Blandt andet en løve, en puma og en giraf. Charisa Argys, Rebecca Francis, Melissa Bachman og Kendall Jones har været de mest udskældte og har alle modtaget hundredevis af trusler på livet som følge af trofæbillederne.
Generelt har debatten været højst usaglig, men det har ikke forhindret titusindvis af jagtmodstandere i at melde sig på banen med voldsom kritik, flankeret af forskellige kendisser i form af komikere, musikere og skuespillere. Desværre har den højst useriøse og følelsestyrede modstand nu haft held til påvirke flyselskaberne, og det kan meget vel ramme alle rejsende jægere hårdt.
Med netop den voldsomme jagtmodstand på de sociale medier som argument, har Lufthansa således nedlagt embargo på transport af jagttrofæer fra Afrika. British Airways har offentliggjort at de ikke længere transporterer trofæer fra blandt andet Canada og Nordamerika. South African Airlines siger fremadrettet nej til såkaldt "truede dyrearter", som de foreløbig definerer som næsehorn, elefant, løve og tiger.
Senest har også Qatar Airways meldt sig på banen, og det med en total embargo på transport af jagttrofæer. Man kan desværre frygte at udviklingen vil fotrsætte, hvilket kan blive et voldsomt sværdslag mod trofæjagten, som trods alt er en af de absolut største finansielle støtter til vildtbevarelse i tredjeverdenslande. Nordisk Safari Klub følger dette nøje og vil løbende informere om den yderligere udvikling i denne sag.
Jens Kjær Knudsen - NSK 

Sidste ny om Arcas Hunting

Travel Sense har opsagt sin tekniske arrangør aftale med Arcas Hunting Aps hvorved Arcas Hunting ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af DJA. 

Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub

Danmarks Jægerforbund og Nordisk Safari Klub har tydeligt meldt ud at man støtter op om DJA’s forbruger-informative linje som kører i de trykte Jagtmedier gennem hele 2015. Danmark bryster sig af at have en af verdens bedste forbruger beskyttelser så det er dybt beklageligt at der ikke er politisk vilje til at ændre de retningslinjer som Rejsegarantiloven forvaltes efter. DJA vil opfordre både DJ og NSK til – hen over den nærmeste fremtid – at prioritere spalteplads i medierne til en mere markant omtale af problemstillingen samt opstille en række tjekpunkter som skal hjælpe den jagtrejsende til at få et langt bedre overblik inden det besluttes hos hvem man køber sin jagtrejse. Sagen følges op af formanden.

Jagt, Vildt og Våben messen og Jagtfestivalen i Farum

I april var DJA synlig på både Jagt, Vildt og Våben messen i Hillerød og på Jagtfestivalen i Farum. Vi uddelte rigtig mange DJA foldere og fik god respons fra de mange gæster som vi talte med. Det skinnede helt tydeligt igennem at langt de fleste troede at være dækket af Rejsegarantifonden når bare de bestilte deres rejse hos et dansk firma. Sådan er det imidlertid ikke. På det danske marked findes der nemlig mere end 30 aktører som optræder som formidlere i lovens forstand og derfor ikke er registreringspligtig. Dette faktum er der ikke mange som er klar over ! 
Men køber man sin rejse hos et af DJA’s medlemmer er man sikret en maksimal forbrugerbeskyttelse idet alle vores medlemmer er registreret i Rejsegarantifonden, og man derved kan indbringe en eventuel klage til Pakkerejseankenævnet hvis afgørelse vores medlemmer er forpligtet til at efterleve.